Foredraget
er baseret på én måneds rejse med bil og telt. Handler især om det
fantastiske samspil mellem dyr, mennesker og natur i en meget barsk verden.
Deltag i en natlig ekspedition til de meget smukke
Stormsvaler, som ringmærkes.
Hør om færingernes hårdt betrængte lakse-opdræt og besøg et lakseslagteri.
Stå på kanten af de farlige fuglefjelde og oplev Sø-papegøjer på nærmeste hold.
Lær at Storkjoven spøger man ikke med !
Kør med Snescoter på Islands største og farligste gletcher.
Seneste vulkan-udbrud var i 1996, som smeltede store mængder is og sne.
Veje og
broer blev revet væk som tændstikker af de voldsomme vandmasser.
Gletcheren kælver bl.a. i en stor og meget dyb og smuk ferskvandssø.
Hør hvorfor det er vigtigt at tage søsyge-tabletter inden hval-safarien.
Se hvordan vores børn bliver omringet af en stor flok nysgerrige Vikinge-heste
Vi besøger en Edderfugle-farm, hvor de vilde fugle lokkes til af gode
redebetingelser.
Til gengæld må de levere dun til dyre dyner. Kilopris 6.000
dkr.
Kom med på fjorden og spis rå Kam-muslinger.
Se den berygtede
delikatesse Hákarl ("rådden grønlandshaj") blive lagret og tørret.
Den bliver
til en meget stærk godbid, som helst skylles ned med "den sorte død".
Se de fantastiske billeder af springende geysere, og dampende mudderpøle.
Såvel vandglade børn som psoriasis-patienter, elsker Den Blå Lagune.
Vi besøger gamle tørvehuse, og lugter på tørret fisk
der hænger i lange tætte rækker.